Navneændring
Efter dansk lov skal alle børn have et navn, inden de er 6 måneder - et fornavn og et efternavn.
Regler for navne kan ses på Familieretshusets hjemmeside under Navne eller via borger.dk under Navneregler.
At det ikke er helt nemt at vælge navn til sit barn, ved de fleste forældre. Især fornavn kan være svært. Hvilke navne er moderne? Hvilke navne kan man enes om? Var der én, man ikke kunne lide, der hed sådan? Hvem vil man gerne opkalde barnet efter, og hvem skal det bestemt ikke hedde det samme som? Og så er der de forældre, der mener, at deres barn er så enestående, at navnet ikke kan blive specielt nok, og helt glemmer, at vel er det ikke sjovt at være 3 i klassen, der hedder det samme, men det er på den anden side heller ikke sjovt at hedde noget, som slet ingen andre hedder.
Man kan ikke vælge fuldkommen frit, hvad ens barn skal hedde. Drenge skal have drengenavne og piger selvfølgelig pigenavne, og navnet må heller ikke være til gene for barnet.
Derfor er der også udarbejdet en liste over godkendte fornavne, som findes på Familieretshusets hjemmeside under Navnelister.
Et barns efternavn vil som regel være et af forældrenes efternavne eller begge. Er der ikke bindestreg mellem de to efternavne, regnes det efternavn, der står først, for et mellemnavn.
Derudover kan man også give barnet forældrenes mellemnavne, ét måske eller for nogens vedkommende endda adskillige.
De fleste af os er knyttede til vore navne, og kunne ikke drømme om at ændre på dem, men en del ønsker altså, på et eller andet tidspunkt af deres liv, at få foretaget en navneændring. De vil måske gerne have slettet deres ene fornavn eller et mellemnavn, de ønsker at bruge deres mellemnavn som efternavn, de vil gerne have deres pigenavn tilbage, have et navn, der var i generationer tilbage, eller måske endda helt at skifte navn.
Nogle af disse navneændringer er ret ukomplicerede, andre, bl.a. den nok hyppigst ønskede, nemlig at kunne bruge sit mellemnavn som efternavn og måske endda at dele det med sin ægtefælle, det har derimod hidtil meget sjældent kunnet efterkommes, med mindre mellemnavnet f.eks var bedstemors pigenavn el. lign.
Lyder det indviklet?
Det er det i hvert fald ikke længere. Den nye navnelov fra 07/08/2019 betyder, at det nu er blevet en hel del nemmere at skifte navn, både for-, mellem- og efternavn.
Ønsker man at skifte navn, skal man ansøge digitalt med sit NemID på Navneændring på borger.dk.
Kan man ikke anvende den digitale indgang, kan en blanket udskrives fra www.personregistrering.dk, ligesom man kan få hjælp på Det Fælles Kirkekontor, Klosterstræde 7, 4300 Holbæk, hverdage kl. 10 – 13 samt tillige torsdag kl. 16 – 17.30.
Alle skal som nævnt have mindst ét fornavn, valgt på listen over godkendte fornavne. Drenge skal have et drengenavn og piger selvfølgelig et pigenavn.
Man kan skifte fornavn til et andet godkendt fornavn, og man kan vælge et af sine fornavne fra. Ønsker man at antage et ikke-godkendt fornavn, søger man om dette på Navneændring på borger.dk, hvorefter sognet indsender ansøgningen til Familieretshuset.
Tilladelse gives, hvis:
a) der er tale om et egentligt fornavn
b) det ikke er uegnet som fornavn
c) navnet ikke er upassende eller vækker anstød
Som mellemnavn kan antages et navn, man er berettiget til som efternavn, et navn som forældre-, bedste- eller oldeforældre har haft som mellemnavn, et godkendt fornavn uanset køn, dvs. piger kan nu med rette hedde f.eks. Bjørn eller Steen til mellemnavn og drenge Lykke, eller man kan tage et mellemnavn, som ens mors eller fars nuværende eller tidligere ægtefælle hedder, hvis pågældende stedfar eller stedmor giver sit samtykke.
Som efternavn har man sædvanligvis sin mors eller/og sin fars efternavn. Ønsker man et andet efternavn, kan dette med den nye lov i de fleste tilfælde nemt lade sig gøre.
Man kan stort set tage et hvilket som helst efternavn som sit eget, medmindre det er beskyttet, dvs. bæres af under 2000 personer her i landet. Man kan også "opfinde" sit helt eget efternavn, og søge om det på borger.dk under Navneændring, hvorefter sognet indsender ansøgningen til Familieretshuset.
Man kan tage et efternavn, der har været ens forældres, bedsteforældres, olde- eller tipoldeforældres. Dog skal man selv kunne dokumentere tilhørsforholdet.
Man kan nu også frit tage sit mellemnavn som efternavn. Man kan selvfølgelig ændre navn, hvis man gifter sig, men man kan også nu antage sin samlevers efternavn, hvis man:
a) har børn sammen eller
b) har boet sammen i to år og derover.
Denne regel gælder også for personer af samme køn.
Som efternavn kan man også som noget nyt antage et såkaldt patronym, dvs. en af sine forældres fornavne med tilføjelsen hhv. -søn eller -datter.
Prisen på en navneændring er: 585,66 kr. (2024)
Det koster også at få fulgt op på navneændringen dvs. udstedt et nyt sygesikringsbevis, pas o.l., og man skal selvfølgelig også selv sørge for, at dette bliver gjort og give besked om navneændringen til alle relevante myndigheder, institutioner og pengeinstitutter – ud over Folkeregisteret. Dem giver vi nemlig besked til.
Man kan læse mere om den nye navnelov, som rummer mange flere ændringer end dem, vi har redegjort for her, ved at gå ind på www.retsinformation.dk under Navneloven.
Man kan selvfølgelig også få mere at vide om, hvordan man gør, ved at ringe til Det Fælles Kirkekontor, Klosterstræde 7, 4300 Holbæk, hverdage kl. 10 – 13 samt tillige torsdag kl. 16 – 17.30 på tlf. 59 45 05 81.