Voksenkoret
Kom og vær en del af Butterup-Tuse Kirkers voksenkor
Efter sommerpausen mødes Voksenkoret igen onsdag den 27. august, hvor vi starter med lidt mad og hygge allerede kl. 18.00. Hvis du gerne vil spise med, skal du tilmelde dig senest mandag den 25. august på dette link.
Alle, der har lyst til at blive en del af det hyggelige og syngende fællesskab, er velkomne. Det er gratis at deltage, og der kræves ingen forudsætninger.
Vi synger smukke korsatser i alle genrer, sange og salmer. I løbet af efteråret skal vi deltage i en høst- og sensommergudstjeneste, og ligesom sidste år synger vi adventstiden ind med en koncert i Butterup Kirke den første søndag i advent.
Vi glæder os til at se både nye og gamle kormedlemmer!
Øvested og tid
Vi mødes hver gang i Tuse Kirkehus, Tuse Byvej 47, onsdage kl. 19.00-20.45.
På glædeligt gensyn
Korleder og organist Sune Vejlby Brogård