Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Meditationsgudstjenester

Meditationsgudstjeneste i Butterup Kirke torsdage kl. 20-20.30 v/ Pia Heegaard Lorentzen

Kirkerummet fyldes med gregoriansk sang. Der bliver ikke sunget i fællesskab, men der holdes en meditation over Kristuskransen.

Kristuskransen kan være en håndsrækning til bøn, livsmod, ansvar og kærlighed. Den er en krans af perler, hvor hver enkelt perle kan ses som et billede på noget, der er stort, dyrebart og helligt for os mennesker.

Se aktuelle datoer i kalenderen nedenfor. 

Meditationsgudstjeneste i Tuse Kirke torsdage kl. 20-20.30 v/ Lene Funder

Det bliver en stund med fordybelse, stilletid, musik og lystænding. 

Der inddrages elementer fra de indsigter og metoder som benyttes i mindfulness og i Lectio divina, som betyder “Hellig læsning” og indeholder en gennemgang med læsning, meditation, bøn og overvejelse.

Formålet med meditationerne er at finde en indre ro og afklaring, der bedre sætter os i stand til at møde verden.

Se aktuelle datoer i kalenderen nedenfor.

Meditationsgudstjenester

Der er ingen begivenheder.