Attester » Navneændring

Navne-ændring

Efter dansk lov skal alle børn have navn inden de er 6 måneder; et fornavn og et efternavn.

At det ikke er helt nemt, at vælge navn til sit barn, ved de fleste forældre. Især fornavn kan være svært. Hvilke navne er moderne? (jeg ser frem til at Matador genudsendes på DR 1 til efteråret, det giver altid et par Daniel’er), hvilke navne kan man enes om? Var der én man ikke kunne lide, der hed sådan? Hvem vil man gerne opkalde barnet efter og hvem skal det bestemt ikke hedde det samme som? Og så er der de forældre, der mener, at deres barn er så enestående, at navnet ikke kan blive specielt nok, og helt glemmer, at vel er det ikke sjovt at være 3 i klassen, der hedder det samme, men det er på den anden side heller ikke sjovt, at hedde noget, som slet ingen andre hedder.

Man kan ikke vælge fuldkommen frit, hvad ens barn skal hedde. Drenge skal have drengenavne og piger selvfølgelig pigenavne, og navnet må heller ikke være til gene for barnet.

Derfor er der også udarbejdet en liste over godkendte fornavne, at der er rigtig
mange navne med på den – også utraditionelle – fremgår af forsiden.

Et barns efternavn vil som regel være et af forældrenes efternavne eller begge.
Er der ikke bindestreg mellem de to efternavne, regnes det efternavn, der står først
for et mellemnavn.

Derudover kan man også give barnet forældrenes mellemnavne, ét måske eller for
nogens vedkommende endda adskillige.

De fleste af os er knyttede til vore navne, og kunne ikke drømme om at ændre på
dem, men en del ønsker altså, på et eller andet tidspunkt af deres liv, at få foretaget
en navneændring. De vil måske gerne have slettet deres ene fornavn eller et mellemnavn, de ønsker at bruge deres mellemnavn som efternavn, de vil gerne have deres pigenavn tilbage, have et navn, der var i generationer tilbage, eller måske endda helt at skifte navn.

Nogle af disse navneændringer er ret ukomplicerede, andre, bl.a. den nok hyppigst ønskede, nemlig at kunne bruge sit mellemnavn som efternavn og måske endda at dele det med sin ægtefælle, det har derimod hidtil meget sjældent kunnet efterkommes, med mindre mellemnavnet f.eks var bedstemors pigenavn el. lign.

Lyder det indviklet?

Det er det i hvert fald ikke længere. Den 1. april fik vi nemlig en ny navnelov
der betyder, at det nu er blevet en hel del nemmere at skifte navn, både for- mellem
og efternavn.

Ønsker man at skifte navn, skal man henvende sig på kirkekontoret eller til præsten,
hvor man bor.

Man kan også gå ind på:

www.personregistrering.dk, printe et navneændringsskema ud, udfylde det, vedlægge
diverse relevante attester i original og sende det til mig/putte det i min postkasse,
Butterup Byvej 4.

Alle skal som nævnt have mindst ét fornavn, valgt på listen over godkendte fornavne. Drenge skal have et drengenavn og piger selvfølgelig et pigenavn.

Man kan skifte fornavn til et andet godkendt fornavn, og man kan vælge et af
sine fornavne fra. Ønsker man at antage et ikke-godkendt fornavn, skal man søge
herom hos Familiestyrelsen.

Tilladelse gives:

a) Hvis der er tale om et egentligt fornavn
b) Hvis det ikke er uegnet som fornavn
c) Hvis navnet ikke er upassende eller vækker anstød.

Som mellemnavn kan antages et navn, man er berettiget til som efternavn, et
navn som forældre - bedste- eller oldeforældre har haft som mellemnavn, et godkendt
fornavn uanset køn, dvs. piger kan nu med rette hedde f.eks. Bjørn eller
Steen til mellemnavn og drenge Lykke, eller man kan tage et mellemnavn, som ens
mors eller fars nuværende eller tidligere ægtefælle hedder, hvis pågældende stedfar
eller stedmor giver sit samtykke.

Som efternavn har man sædvanligvis sin mors eller/og sin fars efternavn. Ønsker
man et andet efternavn kan dette med den nye lov i de fleste tilfælde nemt
lade sig gøre.

Man kan stort set tage et hvilket som helst efternavn som sit eget, medmindre det er
beskyttet, dvs. bæres af under 2000 personer her i landet. Man kan også »opfinde
« sit helt eget efternavn, her skal der dog søges Famliestyrelsen om tilladelse.

Man kan tage et efternavn, der har været ens forældres, bedsteforældres, olde-
eller tipoldeforældres, man skal dog selv kunne dokumentere tilhørsforholdet.

Og man kan nu også frit tage sit mellemnavn som efternavn – Man kan
selvfølgelig ændre navn, hvis man gifter sig, men man kan også nu antage sin
samlevers efternavn, hvis man:

a) har børn sammen eller

b) har boet sammen i to år og derover.

Denne regel gælder også for personer af samme køn.

Som efternavn kan man også som noget nyt antage et såkaldt patronym, dvs. en
af sine forældres fornavne med tilføjelsen hhv. søn eller datter.

Prisen på en navneændring er pr. 1/1 2009  440kr.

 Det koster også, at få fulgt op på navneændringen dvs. udstedt et nyt sygesikringsbevis (150 kr.), pas o.l. og man skal selvfølgelig også selv sørge for at dette bliver gjort og at give besked om navneændringen til alle relevante myndigheder, institutioner og pengeinstitutter – ud over Folkeregisteret. Dem giver vi nemlig besked til.

Man kan læse mere om den nye navnelov, som rummer mange flere ændringer end dem jeg i korthed har forsøgt at gøre rede for her, f.eks. på Internettet:

www.familiestyrelsen.dk/navne

www.km.dk/navneogattester

www.personregistrering.dk (vedr. navneændringer)

www.dst.dk/navne

Og man kan selvfølgelig også få mere at vide om, hvordan det lige er man gør, ved at ringe ,
mandag til torsdag mellem kl.  9.30 og 10.30
tlf. 5947 1246.

Sognepræst Pia Heegaard Lorentzen | Tuse Byvej 47 | 4300 Holbæk | Tlf.: 24892737